Home

Anemoneskoven

26. marts 2010 Ole Runge

Tags: Nordfyn. Categorier: Natur

Efter en lang og streng vinter er foråret på vej. Mange af vores trækfugle er vendt tilbage og i fuld gang med at indtage deres territorier. Det høres på sangen morgen og aften.

I skoven kommer der liv mellem de visne blade. Anemonerne har ligget på spring hele vinteren, og med tiltagende lys og stigende temperaturer bryder de op af jorden for at blomstre og sætte frø, inden bøgen springer ud og lukker af for lyset. Det bliver en kort og hektisk periode. Faktisk gemmer de sig under jorden 10 måneder om året som næringsrige jordstængler. Allerede inden næste vinter har de dannet en ny plante, der ligger få mm under jordoverfladen, klar til at bryde igennem, når foråret atter vender tilbage. Den bagerste del af den kødfulde jordstængel rådner væk, så anemonen vandrer fremad gennem skovbunden. I princippet kan den leve evigt, hvis den ikke kommer på afveje.

Den hvide anemone er langt den almindeligste og kan danne sammenhængende hvide tæpper mellem stammerne. Den gule anemone findes mere sparsomt i de nordfynske skove. Den kræver endnu bedre jord end den hvide. Den blå anemone er blevet meget sjælden. Den er udryddelsestruet og findes kun i få eksemplarer på Æbelø. Så pluk den ikke!

Anemoner er giftige. I gamle dage skulle folk med koldfeber (malaria) som medicin spise de første tre hvide anemoner, de mødte om foråret. Det skulle angiveligt hjælpe mod sygdommen; men gå hellere til lægen, hvis du skulle lide af malaria. Hjortevildtet derimod tåler giftstoffet (anemolin). I perioder med en stor bestand af rådyr og dådyr går anemonerne tilbage. De sidste år har råvildet været nede i en bølgedal, så det må give mange anemoner i år.

Ser man nærmere på anemonetæppet, opdager man, at der er forskel på dem. Et sted står der en gruppe, der er større og flottere, et andet sted en gruppe, der er mere rød. Det skyldes, at jordstænglerne kan grene sig og danne kloner med samme arvelige indhold.

Blandt de hvide anemoner er der også andre forårsbebudere, der blander sig i floret. Vorterod danner smukke gule tæpper omkring stierne. Hist og her står den blå og rødviolette lungeurt samt den sarte skovsyre med fine stribede blomster. I de nordfynske skove, der ligger tæt på havet, overtager ramsløgene ofte anemonernes plads. De dufter kraftigt af hvidløg i blomstringstiden.

Det er i sidste halvdel af april, at blomsterfloret er på sit højeste. Vil man unde sig selv en unik naturoplevelse, er det nu, man skal derud.

Læs mere

Så er de her – de lysbugede knortegæs

25. november 2009 Ole Runge

Tags: Nordfyn. Categorier: Natur

Hvert år ved denne tid ankommer en mindre flok af de lysbugede knortegæs fra det højarktiske Svalbard til kysten omkring Bogense. De har været oppe i ismarkerne, hvor de har udruget deres æg og opfostret deres unger med sultne isbjørne som nærmeste naboer. Nu er det mørk vinter deroppe, og gæssene har søgt sydpå til Danmark, hvor de fleste overvintrer i Limfjorden og Mariager Fjord og altså også her på Nordfyn. De er meget stedfaste og kan som regel opleves mellem Fogense og Mågeøerne.

Den lysbugede knortegås er sjælden. Der findes kun ca. 7000 af dem, og af dem har ca. 100 valgt Nordfyn som vinterresidens. Det er ca. 1 % af verdensbestanden. Derfor skal der passes godt på dem. De lever af ålegræs hos os. Når ålegræsset slipper op, går de på land og græsser på vintersæden. Da de ikke har været vant til mennesker, er de ikke særligt sky, og man kan ofte iagttage dem på ret kort afstand. Men en kikkert er altid en god hjælp.

Billedet er fra det allernordligste Svalbard, hvor parret i 2007 lå under isfoden på en af småøerne.

God tur!

Læs mere

Bedre forhold for havørreder

21. september 2009 Ole Runge

Tags: Nordfyn. Categorier: Natur

Nordfyns Kommune graver i disse dage et omløbsstryg til Bybækken ved Nedermølle i Bogense. Stryget skal sikre ørredernes og andre fisks frie bevægelighed i vandløbet, og vandrefiskene får nu yderligere 2 km mere af åen til rådighed.

Her i det sene efterår vandrer de gydemodne havørreder op i de nordfynske vandløb for at gyde. Kraftige regnskyl og temperaturfald er medvirkende til at starte opgangen for de store fisk, der søger netop det vandløb, de selv kom til verden i for få år siden. Hannerne er de første, der ankommer. De opsøger steder med god strøm og stenet bund, som er velegnede gydepladser for hunnerne, som ankommer få dage senere. Efter gydningen og befrugtningen vandrer forældrefiskene atter til havs, hvis de har kræfter til det – og det har de fleste. Tilbage ligger de befrugtede æg i gydegruset. Med de milde vintre vi nu har, klækker æggene i løbet af februar og marts måned, og en ny generation er klar til at tage over.

I århundreder har spærringer som vandmølledæmninger hindret vandrefiskene i at nå op til de bedste gydepladser. Det rådes der bod på her med det nye omløbsstryg, der leder fiskene uden om et fald på fire meter. Nu mangler bare et tilsvarende anlæg ved Overmølle ved Harritslevgård, inden havørrederne kan udnytte Bybækken i hele dens længde.

En sidegevinst ved projektet er et lokalt forbedret miljø. I det slyngede og strømfyldte stryg iltes vandmasserne. Ilten nedbryder næringsstoffer, der ellers ville skade vores havmiljø.

Det nye stryg kan opleves fra Odensevej ved indgangen til Bogense. Pas på ikke at skabe kikkekø. Der er to p-pladser ved informationstavlen. Herfra er der fint overblik over projektet.

Læs mere