Natur

flyvesandet_01

Et rigt dyreliv og smukt flora venter dig på Nordfyn.

Vi kan give dig muligheden for at få en oplevelse af Holland på grund af de inddæmmede områder ved Bogense.

stegø_02

Vi kan give dig en fornemmelse af det flade det frodige slettelandskab i den øslige del af det Nordfyn.

Vi kan give dig følelsen af at være i et med naturen, når du for eksempel bevæger dig rundt i kuperet og skovklædt terræn i Langesøskoven i Nordfyns sydlige del.

Kysten er et kapitel for sig, og Nordfyn byder på kilometervis af den. Mange stier går langs kysten, hvor du kan nyde den storslåede natur – for eksempel havfruestien. Du kan også besøge naturperlen Æbelø til fods om sommeren ad Ebbevejen, eller gå en tur til Enebærodde, hvor hugormene trives.

enebærodde_03

Enebærodde

Hasmark Mose er en gammel udgravet tørvemose, der er groet til med selvsået skov. Mosen er et af Fyns største moseområder, hvor træerne får lov til at vokse sig ind i hinanden og danne en urørt skov. De våde områder er helt fantastiske i sommerhalvåret, hvor åkander står i fuldt flor.

Langesø

Langesø

Den nordfynske natur byder på masser af rigdomme. Vi kan tilbyde en af Danmarks bedste strande ved Hasmark og et flot klitområde med vand, strand og skov ved Flyvesandet. Her kan rådyrene finde på at springe ud lige foran dig for at hoppe videre i skoven.

Med vores lange kystlinje er Nordfyn også et sandt paradis for lystfiskere.

Fakta

Fra fastlandet kan du til fods besøge Æbelø i sommerperioden.

På Enebærodde kan du nyde naturen – men kun fra cykel eller til fods.

Du finder ”den brændte eg” ved Flyvesandet.

Fugletårne findes ved Flyvesandet, Ølund, Lammesø og på Viggelsø.

Bogenses Grønne Hjerte - trampesti, der bringer dig tæt på naturen året rundt.

Havfruestien - er delt i to. Den ene side går fra Bogense til Stegø Mølle. Den anden side går mod Fogense og Skråstup.

Natursti v. Mosegården - 4 km. vandresti gennem moser og skov.

Den Grønne Sti - går langs Otterup udkant.

Otterup Byskov består af ege- og bøgetræer med vandre og cykelstier.

Langesø er et smukt skovområde med en af Fyns største søer og Skovkapel.

Ole Runge

Jeg er tidligere naturvejleder og har boet i det nordfynske i snart 40 år.

olerunge_68x72

Læs mere