Skole

Skoler er placeret rundt om i det nordfynske. Ønsker du, at få dit barn i friskole eller privatskole, så er det også en mulighed. Ligeledes er der en god håndfuld efterskoler at vælge mellem.

Fælles for alle skoler er visionen om en rummelig skole med høj faglighed og en rummelig pædagogik. Der lægges vægt på fornyelse og udvikling samt, at skolen er et godt sted at være for såvel elever som lærere. Vigtigt er også den enkelte elevs udvikling og evne til at begå sig i et internationalt samfund. Også børnenes sundhed, har høj prioritet. Derfor tilbyder (næsten) alle kommuneskolerne en sund og billig madordning.

I Søndersø har vi Nordfyns Gymnasium – en traditionsrig og demokratisk skole, der lægger vægt på internationale perspektiver, faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen samt engagement og ansvarsfølelse i samvær og arbejde på skolen.

Et stenkast fra Nordfyn ligger Odense, hvor mulighederne ligger for at gå på handelsskole eller teknisk skole. Odense har et væld af videregående uddannelser såsom Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Dalum Landbrugsskole.

Skolebørn

Skolebørn

Fakta

Der er 14 folkeskoler på Nordfyn.

På Nordfyn finder du friskoler og efterskoler.

Der ligger to produktionshøjskoler – i Søndersø og i Otterup.

Nordfyns Gymnasium ligger i Søndersø.

Lars Stahl

Min kone og jeg har tre børn, der går i henholdsvis dagpleje, børnehave og skole, og jeg tør derfor godt udnævne mig selv til ekspert, når det kommer til pasningsmuligheder for børn på Nordfyn.

lars_68x72

Læs mere